Acetylsalisylsyre P.O.
Indikation
Patienter med AKS eller mistanke herom.
Kontraindikation
– Kendte allergiske reaktioner overfor Acetylsalicylsyre
– Aktivt blødende mavesår
– Graviditet.
Virkemåde
Det har en hæmmende virkning på trombocytternes (blodpladernes) vedhæftningsevne.
Acetylsalicylsyre hæmmer trombocytternes evne til vedhæftning, dels til hinanden og dels til karvæggen.
Effekt
Undersøgelser har tydeligt vist en gavnlig effekt ved anvendelse af acetylsalicylsyre til akut koronar syndrom, idet mortaliteten (dødeligheden) faldt med op til 20 %.
Styrke
300 mg (2 tabletter á 150 mg).
Gives også selvom patienten er i behandling med acetylsalicylsyre i forvejen.
Bivirkninger
Optræder sjældent efter en enkelt dosis. Mavesmerter og kvalme kan forekomme. Endvidere meget sjældent: Allergisk reaktion med vejrtrækningsbesvær og anafylaksi.
Virkning efter
Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter og har maksimal effekt inden for 2 timer.
Særlige forhold
– Acetylsalicylsyre hører til gruppen af svage smertestillende midler.